Det er oftest om foråret at vi ser at der bliver taget flest makrobilleder, der er noget specielt over at se blomster og træer springe ud, og det kan give nogle fantastiske billeder.
Ikke mindst fordi at farverne i naturen oftest er mere intense i foråret, men helt sikkert også fordi vi generelt er mere udendørs.
Og så er der vel heller ikke mange der synes at vinteren er rarere end foråret.
En af de helt store motiver i løbet af foråret er naturligvis blomster, som fx tulipanen herunder:
Det der gør et makrobillede interessant er oftest den meget lille dybdeskarphed, lig mærke til hvor lidt af tulipanen der er skarp.
Det er kun spidsen af det ene blad, samt de dråber der ligger på bladet som er i fokus.
Det er kun spidsen af det ene blad, samt de dråber der ligger på bladet som er i fokus.
Ved at styre dybdeskarpheden i dit billede, kan du nemmere gøre dit billede spændende.
En anden ting der er med til at gøre et makro billede bedre, er baggrunden.
Hvis du ikke lægger mærke til hvordan din baggrund er når du tager makro billeder, kan du helt sikkert løfte oplevelsen af dine billeder. Et billede som fx har en ensfarvet grøn baggrund, er slet ikke så fængende at se på som et billede hvor baggrunden nuancerer.
Hvis du ikke lægger mærke til hvordan din baggrund er når du tager makro billeder, kan du helt sikkert løfte oplevelsen af dine billeder. Et billede som fx har en ensfarvet grøn baggrund, er slet ikke så fængende at se på som et billede hvor baggrunden nuancerer.
Billedet herover af vanddråberne på vinduet, havde slet ikke været så spændende hvis baggrunden havde været ensfarvet. Tænk over det når du fotograferer, der skal normalt ikke meget til at løfte kvaliteten af ens billeder.
Blomster er generelt et taknemmeligt motiv, og de er super gode at øve sig på, og den samme blomst kan opleves meget forskelligt på det færdige billede.
Så giv dig god tid når du er ude og fotografere, det er ikke altid sikkert at det første billede er det bedste...
Læg igen mærke til baggrunden, der er spil i baggrunden, som er med til at gøre billederne interessante at se på.
Det er selvfølgelig ikke altid man kan gøre baggrunden interessant på sine billeder. Det gælder bla. når man fotograferer øjne. Men så må man prøve at lave sit billedudsnit så det passer nogenlunde med kompositionsreglerne.
I de nedenstående eksempler, har jeg taget nogle billeder af mine børns øjne.
Jeg har altid synes at øjne er spændende, der er så mange forskellige mønstre og farver, at det er et motiv man altid kan fornøje sig med. Børnene synes også det er spændende at se sine egne øjne så tæt på, så det er sjældent svært at finde modeller.
I et makro billede behøver det ikke altid være hovedmotivet der er mest i fokus for at billedet fungerer godt, i billedet herunder har jeg fokuseret på øjenvipperne. På grund af den lange lukkertid, var det ikke muligt for Sofie ikke at bevæge selve øjet en smule under eksponeringen.
Og derved er der skabt en anderledes form for bevægelse i billedet, og derfor fungerer billedet godt alligevel
Jeg håber at ovenstående har givet dig lyst til at komme i gang med makrofotografering, det er en fed verden vi lever i, og den bliver ikke mindre interessant når man kommer tættere på...
Rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar