I dag blev det lime der blev valgt som dagens farve, Karina var så venlig at foreslå farven.
Umiddelbart synes jeg at opgaven var noget svær, vi skulle til Økodag hele dagen, og jeg kunne ikke forestille mig at der var voldsomt mange lime farvede ting på gården.
Men nu var det lime der var farven, så var det egentligt bare at gå i gang.
Der var enkelte emner på gården, men vi motiverne tiltalte mig ikke rigtigt, der manglede ligesom noget der kunne komplementere farven. Jeg synes ikke rigtigt at en lime farvet spand eller emballagen til en drikke juice var særligt interessant i det færdige billede.
Sidst på dagen var jeg på vej hjem efter at have været ude at ordne et par ting i den nye butik, kom jeg forbi det lokale byggemarked.
Og dér, udenfor stod dagens motiv:
Jeg faldt for at vinduerne var malet røde, som jeg mener giver den lime farve noget fedt modspil. At huset er så sjusket malet, synes jeg kun giver billedet et bedre udtryk.
Husk at du kan være med til at bestemme dagens farve ved at melde ind på facebook eller twitter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar