torsdag den 29. marts 2012
Intro til fokus
I fotografiets verden bruges fokus til at fremhæve bestemte ting i billedet – det man vil vise er enten skarpt, eller uskarpt.
Som udgangspunkt er det de skarpe billeder man skal gå efter, da det er dem som ser bedst ud i familiealbummet.
I spejlrefekskameraer sidder der en autofokus-sensor som sender information til objektivet om billedet er skarpt.
Denne sensor har et givent antal punkter som den kan tjekke – det er normalt mellem 3 og 54 punkter.
På almindelige SLR-kameraer er det almindeligt at se 7-19 punkter. Disse punkter kalder man fokuspunkter.
Et spejlreflekskamera kan automatisk vælge hvilket punkt der skal stilles skarpt efter, og dermed hvor på billedet at fokus skal ligge, mens det også er muligt manuelt at bestemme hvor der skal fokuseres.
Kameraet stiller fokus efter sin bedste overbevisning, men det er ikke altid det er det ønskede som bliver skarpt.
Man kan nemt indstille kameraet til manuelt at bestemme hvilket punkt man vil bruge – blot ved at finde kameraets knap til valg af fokuspunkter og deri vælge et fast fokuspunkt frem for alle punkter.
Som man kan se ovenfor er der taget 2 billeder med samme indstilling af blænde, lukkertid og iso – på det ene er personen skarp som ønsket, og på det andet er baggrunden skarp. Hvis man blindt stoler på kameraets automatiske valg af fokus, kan man risikere at komme hjem med et billede der ikke er skarpt hvor man ønsker.
Det er derfor vigtigt man ved lidt om hvor man kan ændre valg af fokuspunkt, for ikke at komme hjem med en bunke billeder hvor det er det forkerte som er skarpt.
Hvor fokus ligger (altså hvor billedet er skarpt) er væsentligt.
Tager man billeder af samme motiv med forgrund og baggrund, kan det give 2 vidt forskellige oplevelser af hvad det er som er det vigtige i billedet.
Skal man til familiefødselsdag og vil slippe for besværet med at bestemme fokus kan man bruge det automatiske valg af fokuspunkt. Det er helt fint, men man kan risikere at komme hjem med billeder som ikke er skarpe hvor man ønsker.
Vil man være sikker på at fokus ligger som man ønsker, bør man selv vælge hvilket fokuspunkt man vil bruge.
Lukkeren i praksis
Lukkeren bestemmer hvor længe der skal komme lys ind til kameraets sensor.
Når man kigger direkte ind i et SLR-kamera uden objektiv ser man spejlet.
Bag spejlet sidder lukkeren som er den der bestemmer hvor lang tid der skal komme lys ind på sensoren.
Lukkeren på spejlreflekskameraer er af spalte-typen.
En spaltelukker består af et række lameller som lukker op, og lukker igen når tiden er gået.
Lange lukkertider kan give slørede billeder.
Der findes 2 typer af slørede billeder – dem hvor motivet bevæger sig mens der fotograferes og dem hvor kameraet bevæges mens billedet bliver taget.
Billeder hvor motivet bevæger sig ses ved at omgivelserne fremstår skarpt, mens at motivet er sløret.
Dette ses blandt andet når man fotograferer sportsudøvere som bevæger sig hurtigt.
Det kan være en fordel at bruge det, hvis man ønsker at vise at motivet bevæger sig rigtig hurtigt.
Den anden type er hvis man under optagelsen bevæger kameraet.
Fordelen ved at gøre dette er hvis man vil have motivet skarpt mens det bevæger sig horisontalt i forhold til kameraet. Dette kaldes også panorering.
Man kan sagtens kombinere de 2 typer af sløringsmetoder og få nogle kreative billeder.
Som man kan se her:
Når man kigger direkte ind i et SLR-kamera uden objektiv ser man spejlet.
Bag spejlet sidder lukkeren som er den der bestemmer hvor lang tid der skal komme lys ind på sensoren.
Lukkeren på spejlreflekskameraer er af spalte-typen.
En spaltelukker består af et række lameller som lukker op, og lukker igen når tiden er gået.
Lange lukkertider kan give slørede billeder.
Der findes 2 typer af slørede billeder – dem hvor motivet bevæger sig mens der fotograferes og dem hvor kameraet bevæges mens billedet bliver taget.
Billeder hvor motivet bevæger sig ses ved at omgivelserne fremstår skarpt, mens at motivet er sløret.
Dette ses blandt andet når man fotograferer sportsudøvere som bevæger sig hurtigt.
Det kan være en fordel at bruge det, hvis man ønsker at vise at motivet bevæger sig rigtig hurtigt.
Den anden type er hvis man under optagelsen bevæger kameraet.
Fordelen ved at gøre dette er hvis man vil have motivet skarpt mens det bevæger sig horisontalt i forhold til kameraet. Dette kaldes også panorering.
Man kan sagtens kombinere de 2 typer af sløringsmetoder og få nogle kreative billeder.
Som man kan se her:
Intro til blænde
INTRO TIL BLÆNDE
Kameraets blænde bestemmer hvor meget lys der passerer ind til kameraets sensor.
Blænden består af en gruppe lameller i objektivet som lukker sig mere eller mindre sammen i det øjeblik at billedet tages. Jo mere lamellerne lukkes, jo mindre lys passerer ind til sensoren.
For at have nogle retningslinjer til hvor meget lys der slipper ind findes blænderækken. Blænderækken tager udgangspunkt i naturlove om hvordan lys kan bevæge sig, og er illustreret herunder.
Blænderækken i tal
f/1 - f/1.4 - f/2 - f/2.8 - f/4 - f/5.6 - f/8 - f/11 - f/16 - f/22 - f/32 - f/45 - f/64 - f/90 - f/128
Alle blændetal angives i f/x.x, og jo større tallet x.x er, desto mindre lys passerer.
I blænderækken er de hele blændetal, og for disse gælder det at hver gang man går en blænde ned (eks fra blænde f/2.8 til f/4), sker der en halvering af den mængde lys der passerer ind til sensoren.
Blændetallet som står på objektivet fortæller hvor meget lys der maksimalt kan passere i objektivet.
Nogle producenter vælger at lave forskellige objektiver med samme brændvidde og forskellig blændetal, for at have objektiver alle prisklasser.
Som eksempel laver 3 Canon 50mm portrætobjektiver. Disse er i hhv. f/1.8 – f/1.4 – f/1.2, og som man ser er der stor forskel på størrelsen af objektivet.
Prisen på disse varierer fra ca. 1000,- til 13000,- afhængigt af hvor meget lys der maksimalt kan lukkes igennem.
På alle kameraer indstiller man blænden, ikke kun i hele blændetal, men også i trin mellem de hele blændetal.
f/1.8 er ikke i blænderækken, men er en tredjedel mellem f/1.4 og f/2. Den sidste tredjedel mellem f/1.4 og f/2 er f/1.6.
Når man taler om god maksimal lysgennemgang i et objektiv, er det fra f/2.0 til f/2.8 eller endnu bedre, mens det på zoomobjektiver er f/2.8 til f/4.
Det mest populære standardobjektiv til DSLR hedder 18-55mm f/3.5-5.6 – og f/3.5 er en halv blænde mellem f/2.8 og f/4.
At der står f/3.5-5.6 betyder at der er en variable maksimal blændeåbning. Blændeåbningen er maksinalt f/3.5 ved 18mm og bliver ligeså stille ringere jo mere der zoomes mod 55mm, hvor den maksimale gennemgang er f/5.6.
Hvad er klokken?
Det må være gået op for alle at vi er skiftet til sommertid, men har du husket at indstille uret i dit kamera?

Der er mange gode grunde til at sørge for at dato/tid i kameraet er korrekt, fx:
-Hvis datoen er forkert kan det senere blive svært at finde billeder fra "lille Peter's" fødselsdag, når han har fødselsdag 25. februar, og kameraet står til 24. august.
- Når du kigger på billederne fra julen og ser at I åbenbart har spist julemaden kl 09:45.
Det er også en god ide at indstille uret korrekt hvis man er ude at rejse i en anden tidszone, for ellers kan det se ud som om I har spist brunch kl. 16:45 i stedet for kl 10:45.Vil du have hjælp til at indstille dato/klokkeslet i dit kamera, er du naturligvis velkommen til at komme forbi, så klarer vi det for dig :-)
Sted:
6400 Sønderborg, Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)





