torsdag den 29. marts 2012

Intro til fokus


I fotografiets verden bruges fokus til at fremhæve bestemte ting i billedet – det man vil vise er enten skarpt, eller uskarpt.
Som udgangspunkt er det de skarpe billeder man skal gå efter, da det er dem som ser bedst ud i familiealbummet.
I spejlrefekskameraer sidder der en autofokus-sensor som sender information til objektivet om billedet er skarpt.
Denne sensor har et givent antal punkter som den kan tjekke – det er normalt mellem 3 og 54 punkter.
På almindelige SLR-kameraer er det almindeligt at se 7-19 punkter. Disse punkter kalder man fokuspunkter.
Et spejlreflekskamera kan automatisk vælge hvilket punkt der skal stilles skarpt efter, og dermed hvor på billedet at fokus skal ligge, mens det også er muligt manuelt at bestemme hvor der skal fokuseres.
Kameraet stiller fokus efter sin bedste overbevisning, men det er ikke altid det er det ønskede som bliver skarpt.
Man kan nemt indstille kameraet til manuelt at bestemme hvilket punkt man vil bruge – blot ved at finde kameraets knap til valg af fokuspunkter og deri vælge et fast fokuspunkt frem for alle punkter.



Som man kan se ovenfor er der taget 2 billeder med samme indstilling af blænde, lukkertid og iso – på det ene er personen skarp som ønsket, og på det andet er baggrunden skarp. Hvis man blindt stoler på kameraets automatiske valg af fokus, kan man risikere at komme hjem med et billede der ikke er skarpt hvor man ønsker.
Det er derfor vigtigt man ved lidt om hvor man kan ændre valg af fokuspunkt, for ikke at komme hjem med en bunke billeder hvor det er det forkerte som er skarpt.


Hvor fokus ligger (altså hvor billedet er skarpt) er væsentligt.
Tager man billeder af samme motiv med forgrund og baggrund, kan det give 2 vidt forskellige oplevelser af hvad det er som er det vigtige i billedet.

Skal man til familiefødselsdag og vil slippe for besværet med at bestemme fokus kan man bruge det automatiske valg af fokuspunkt. Det er helt fint, men man kan risikere at komme hjem med billeder som ikke er skarpe hvor man ønsker.

Vil man være sikker på at fokus ligger som man ønsker, bør man selv vælge hvilket fokuspunkt man vil bruge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar